Indsamling og håndtering af brugt madolie og fedt påvirkes negativt af manglen på stringente regler for bortskaffelse af det via en indsamlingsinfrastruktur, som stadig er ikke-eksisterende i de 27 EU medlemslande. Der er et reelt behov for nogle stabile rammebetingelser inden for indsamling, håndtering og genanvendelse af madolie og fedt. Regler omkring brugt madolie bør definere ansvar og forpligtelser for affaldsproducenter såvel som andre involverede. Samtidig skal klare rammebetingelser undgå al flertydighed og harmonisere EU konteksten for at skabe de nødvendige betingelser for at markedsføre brugt madolie og fedt som en commodity på det globale marked.

Indtil sådanne markedsbetingelser er sat i kraft, vil indsamling af brugt madolie og fedt fra private husholdninger ikke nødvendigvis være en overskudsforretning på grund af transportomkostninger. Det er nødvendigt med et langsigtet perspektiv, som motiverer lokale indsamlings- og genanvendelsesordninger.

Kategorisering af brugt madolie og fedt som råvare til konventionel biobrændstof, såvel som dedikerede mål for avancerede biobrændstoffer kan accelerere denne proces. På den anden side, svindel med kategorisering af råvarer skal kontrolleres og elimineres. Af denne årsag er certificering og sporbarhed vigtige emner. Certificeringsfeltet bør konvergere mod en delt tilgang, som bibeholder respekten for bæredygtighed som en prioritet. Internationale sporbarhedssystemer, som skal demonstrere, hvor råvarerne kommer fra af hensyn til dobbelttælling, bør være på plads. I tråd med denne strategi bør dobbelttællingssystemet indføres i flere lande i Europa.

EUs usikre politiske linje opmuntrer ikke nationale lovgivere til at øge incitamentet til biobrændstofproduktion. Samtidig er manglen på regler eller mål for køretøjer, som kan køre på højere iblandinger en barriere for optagelse. For at opmuntre motorproducenter og borgere til et Europa, der kører grønt, burde EU gøre noget ved incitamentsstrukturen med CO2  udledning for øje. Blandt de analyserede cases forekommer den danske politik med CO2 skattefritagelse for biobrændstoffer, som den mest anvendelige model.

Klarere retningslinjer bør være designede til at understøtte markedet for biodiesel under hensyntagen til den europæiske markedsbalance. Med udgangspunkt i dette kan nationalprotektionistiske midler ikke anbefales. Vi ser i RecOil projektet gerne en vej frem, som bygger på samarbejde og fokus på globale interesser og værdisat af Europæiske autoriteter.  

EU biobrændstoffer kan have en lys fremtid, men udviklingen vil være stærkt påvirket af politiske beslutninger.

 


Indsamling af brugt madolie/fedt samt biodielsel produktion og distribution i Danmark

I Danmark er det et krav at større restauranter og kantiner leverer brugt fritureolie videre til en virksomhed, som sørger for at det bliver forarbejdet. Det er kommunen, der administrer kravet og her er man typisk fokuseret på de større køkkener/restauranter. Det har den effekt, at man sommetider ser at brugt fritureolie, der sandsynligvis stammer fra mindre restauranter og grillbarer m.v. blive dumpet på genbrugspladser i containere beregnet til spildolie. I forhold til det danske forbrug af madolie indsamles og genbruges for nuværende kun i størrelsesordenen 10%. Vi kender dog alt for lidt til de mængder, der potentielt kan indsamles og genanvendes. Følgende omstændigheder påvirker generelt indsamlingen af fødevareaffald, herunder af brugt madolie/fedt i Danmark:

  • Efter udbruddet af BSE (kogalskab) blev den tidligere lov, som forlangte at kantiner og restauranter indsamlede fødevareaffald annulleret af veterinærmæssige årsager, idet det ikke længere var muligt at indsamle, blande og levere de rå rester som tidligere. I dag er det mest almindeligt, at man skaffer sig af med sit fødevareaffald ved at aflevere det sammen med andet affald til kommunens affaldsindsamling.
  • Størstedelen af husholdningsaffaldet afbrændes i Danmark, og omkring halvdelen af energien, som bruges til fjernvarme stammer fra dette. Dette betyder, at enhver energiværdi i brugt madolie/fedt, som ender i husholdningsaffaldet, bliver udnyttet. Formentlig er det dog under 10% af husstandene, som følger den generelle anbefaling om at komme brugt madolie/fedt på fx en tom mælkekarton og smide den ud sammen med husholdningsaffaldet.  
  • De fleste rensningsanlæg skummer ved hjælp af luftbobler fedtet af spildevandet som en indledende proces, og de bruger dette sammen med spildevandsslam til biogasproduktion eller lignende.

Virksomheder, som indsamler brugt madolie/fedt fra restauranter m.v. omfatter blandt andet Daka Biodiesel (www.dakabiodiesel.dk), Renoflex / Marius Pedersen (www.mariuspedersen.dk), PNA (www.pna.dk), MBP Group (www.mbpgroup.eu) og N. C. Miljø. 

Danmark har to primære biodiesel producenter.

  • Daka Biodiesel (www.dakabiodiesel.dk) er en virksomhed som ejes af DAKA, der håndterer animalske biprodukters affald i Danmark, dvs. kategori 1, 2 og 3 affald, ifølge EU’s Biproduktforordning (1069/2009/EU). Den nuværende produktionskapacitet på 55 millioner liter pr. år udnyttes fuldt ud.
  • Emmelev (www.emmelev.dk) producerer primært biodiesel på basis af raps og har en fuldt udnyttet produktionskapacitet på 100 millioner liter om året.

Der findes her ud over eksempler på produktion af rapsolie i privat regi med små skruepressere.

Daka Biodiesel organiserer forarbejdningen af animalsk fedt til biodiesel i Danmark, mens andre eksporterer det til forarbejdning i udlandet. Energistyrelsen beretter i deres årlige statistik for 2011, at den danske produktion af biodiesel har nået 2.965 TJ, mens importen af biodiesel ligger på 3.416 TJ, og eksporten er på 1.996 TJ. Energistyrelsens statistik1 oplyser ikke om andelen af biodiesel, som stammer fra brugt madolie/fedt.

(1: Energistatistik 2011 - http://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgKort/Statistik_og_noegletal/Aarsstatistik/Documents/Energistatistik%202011.pdf

Overblik over danske love og bekendtgørelser

Danmark har implementeret EU’s RE Direktiv (2009/28/EU) i Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport (Lov om Bæredygtige Biobrændstoffer, LBK nr. 674 af 21/06/2011 - www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=137888), som håndhæver EU’s RE Direktiv og bestemmer at virksomheder, som markedsfører flydende brændstoffer, er forpligtede til at sikre at mindst 5,75 % af det er bæredygtigt biobrændsel, beregnet på en årsbasis.

Energistyrelsens Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO2-kvoter (Bekendtgørelse om Bæredygtighed af Biobrændstoffer, BEK nr. 1182 af 12/12/2012 - www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144590) refererer til det nævnte i Lov om Bæredygtige Biobrændstoffer, og en vigtig beslutning i denne er legaliseringen af Bioenergi Håndbogen (www.ens.dk/da-DK/Info/Lovstof/gaeldende_love/transport/Documents/H%C3%A5ndbog%20efter%20h%C3%B8ring_uden%20trc_060711.pdf).

Det danske lovgivningsmæssige setup, dvs. Lov om Bæredygtige Biobrændstoffer samt Bekendtgørelse om Bæredygtighed af Biobrændstoffer, er relativt kortfattede, mens Bioenergi Håndbogen med sine 77 sider indeholder detaljerede bestemmelser, som kan ændres administrativt af den til enhver tid siddende regering.

Bioenergi Håndbogen definerer kravene for, hvornår brændstoffer kan opfattes som bæredygtige. Danske bæredygtighedskriterier overholder minimumskravene i EU’s lovgivning (Renewable Energy Directive 2009/28/EU - http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=Oj:L:2009:140:0016:0062:en:PDF). Alle virksomheder, som arbejder under ansvar til Lov om Bæredygtige Biobrændstoffer, dvs. som markedsfører flydende biobrændsler, er forpligtede til at udfærdige en årlig rapport til Energistyrelsen. De er samtidig forpligtet til at sørge for tredjepartskontrol ifølge 'International Standard on Assurance Engagements' (ISAE 3000).

Bioenergi Håndbogen viser en positivliste med biobrændsler, der tæller dobbelt i forhold til mindstekravene om iblanding af biobrændstof. Brugt madolie baseret på brugt fritureolie er ikke på positivlisten, mens brugt madfedt baseret på animalsk fedt tæller dobbelt. (Bioenergi Håndbogen anvender den internationale betegnelse UCO = Used Cooking Oil, der normalt forstås som en betegnelse for brugt fritureolie.) 

Brugen af biodiesel til transport i Danmark beskattes på same måde som fossil baseret diesel til trods for en CO2 skattelettelse, svarende til omkring € 75 per 1000 liter (inkl. moms). Når det bruges til private opvarmningsformål er biodiesel fuldstændig fritaget for skat, mens biodiesel til brug i fjernvarmeforsyningen kan være begrænset.

Danmark har ingen subsidiering af biodiesel produktion, hvilket betyder at der ikke er brug for auktioner, kvoter eller lignende for distribution af produktionsrettigheder, og aktiviteterne er udelukkende kommercielt baserede.

I overensstemmelse med Lov om Bæredygtige Biobrændstoffer har importører eller producenter af benzin eller diesel en forpligtigelse til at sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 5,75 % af virksomhedens totale årlige salg af brændstof til landtransport, målt i forhold til dets energiindhold. Dette mål er gradvist indført over en treårig periode: 0,75 % i 2010, 3,35 % i 2011 og 5,75 % i 2012. Regeringen skal og vil sikre EU's målsætning om mindst 10 % vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Regeringen vil sikre indfrielsen af dette mål ved øget brug af biobrændstoffer i transportsektoren og ved at promovere elektriske transportmidler. Loven om Bæredygtige Biobrændstoffer anbefaler, og sektoren har siden den 1. juli 2011 implementeret 5,75 % målet på den måde, at benzin af tekniske årsager iblandes 5 % biobrændstoffer og diesel 7 % biobrændstoffer i Danmark. Brugt fritureolie (UCO) udgør en ukendt, men i alle tilfælde marginal del af den brugte biodiesel.

Nationale mål for biodiesel i overensstemmelse med 2020 målene

2020 målene for biodiesel er sat til at være 167 ktoe, svarende til 7,0 PJ i den danske NREAP (National Renewable Energy Action Plan). Målet er inden for rækkevidde; hjemmeproduktionen og importen nåede i 2011 op på 6,4 PJ, som nævnt ovenfor.

Tekniske normer relateret til UCO forarbejdning

  • Forarbejdning: Produktion af biodiesel til transport i Europa er baseret på EN 14214 standarden. Dette er også basis for kvalitetskravene når biodiesel blandes med fossil diesel jf. EN 590 normen. Standarden blev oprindeligt udarbejdet for biodiesel, som delvist blev brugt i dets rene form og som primært var baseret på rapsolie. Der er derfor opsat forskellige krav til køleegenskaber afhængig af temperaturforholdene i hvert EU land. Den store andel af dansk biodiesel produktion, som er baseret på animalsk fedt, har dårligere køleegenskaber end biodiesel lavet af rapsolie og sojabønneolie.
  • Administration/Afdelinger: Daka Biodiesels produktion er certificeret i henhold til EU’s bæredygtighedskriterie, bl.a. ISCC og Dutch Double Counting Order.
  • Miljømæssige perspektiver (fx grønne mærker): Kriterierne for biodiesel fremgår af Bioenergi Håndbogen, som der henvises til ovenfor. Bæredygtighedskriterierne er i overensstemmelse med kravene i EUs RE Direktiv (2009/28/EU), og omfatter såkaldte område-krav og krav til udledningsreduktioner. Område-kravene fastlægger for eksempel, at bæredygtigt biodiesel ikke skal baseres på produkter fra områder med en høj biodiversitet, et højt kulstof indhold, tørveområder, primære og uforstyrrede skovområdereller områder, der har til formål at beskytte økosystemer eller specifikke arter af afgrøder eller dyr. Kravene til reduktion af drivhusgasudledning er 35 % før 2017, 50 % i 2017 og 60 % derefter.

Søger du en udenlandsk samarbejdspartner?

Enterprise Europe Network, der er verdens største b2b-netværk med organisationer i mere end 50 lande, har en fælles database til søgning af udenlandske samarbejdspartnere inden for:

  • Technology: Virksomheder der søger/tilbyder en teknologi
  • Research: Virksomheder der søger en partner til et EU-projekt
  • Commercial: Virksomheder der søger/tilbyder agenter, leverandører eller forhandlere

Via netværket har vi lavet en liste med udvalgte virksomheder, der alle søger eller tilbyder samarbejde inden for biodiesel området.

Ved at klikke på profilerne nedenfor kan du læse en beskrivelse af fx teknologien der udbydes eller søges, samt finde oplysninger på hvem du skal kontakte for yderligere information.

 Du kan læse mere om netværket her.


I RecOil projektet vil der blive udført en komparativ analyse af EU's rammelovgivning i forhold til indsamling, transport og forarbejdning af brugt madolie/fedt, samt kommercialisering af biodiesel for at skabe en reference, der kan udgøre grundlaget for udvikling af mulige europæiske regulativer omkring dette emne. Denne analyse vil også være et vigtigt værktøj for folk der er nye inden for dette område til hurtigt at blive bekendt med lovene i deres land.

Analysen inkluderer også et studie af de barrierer og muligheder, som hvert land har i forhold til brugt madolie/fedt indsamling, transport og forarbejdning, samt placeringen af biodiesel på markedet.

En mere generel sammenligning af rammevilkår for vedvarende energi for alle EU lande findes på http://www.res-legal.eu/.